Linjefagsdage - idræt

2. september 2011, Brian Ovesen

Idrætsliniefag havde tre dage med fart over feltet. Onsdag var vi hjemme på skolen, hvor vi først lærte reglerne til Flagfootball, som er lidt ligesom Amerikansk Fodbold - men uden kropskontakt. Dernæst lavede vi forskellige øvelser og små løbespil. Til slut spillede vi det rigtige spil og blev meget våde, da det regnede en del. 

Onsdag eftermiddag klarede det heldigvis op, for der skulle vi lave en Triatlon, som var en tiendedel Ironman. Vi svømmede først 350m i Voldby Friluftsbad, så cyklede vi 18 km, hvor vi endte på skolen, for til sidst at løbe 4 km. 

Torsdag morgen så vi “Remember the Titans”, som er en film om Amerikansk Fodbold. Bagefter cyklede vi til Århus, hvor vi fik lidt tid til at gå til Århus Festuge. Om eftermiddagen cyklede vi til Viby, hvor vi skulle træne med Århus Tigers. Det var lidt voldsomt, men sjovt. Vi spiste aftensmad ude på stadion og cyklede tilbage til Merete,hvor vores cykler skulle stå om natten, og så tog vi bussen hjem til Frijsenborg. 

Fredag morgen tog vi bussen ind til Århus, hvor vi var i DGI-Huset og lavede styrketræning. Så gik vi ned til Merete, hentede vores cykler og cyklede hjem til skolen. 

 



Klik på billedet for at starte diasshow