Solceller, Samsø og samarbejde

6. december 2011, Brian Ovesen

I dag var vi på en spændende tur på Samsø, her var vi for at indsamle mere viden, omkring det solcelleanlæg som skolen har planer om at investere i, og for at starte et samarbejde med Samsø Efterskole. Vi var fem Frijsenborg elever afsted: Pil, Emil, Andreas, Alexander og Sine Sola og to lærere Jens og Brian.

Vi besøgte energi akademiet på Samsø og Søren Hermansen, som er blevet udnævnt som en af de 10 mest indflydelsesrige personer indenfor energi og klima. Her snakkede vi om bæredygtighed. Søren mente ordet blev misbrugt, fordi det blev brugt om ting, som ikke er fuldt ud bæredygtige. Han sammenlignede os med myrer, og mente vi burde tage ved lære af dem, da der er flere myrer på jorden end mennesker, men forskellen er at de er bæredygtige.

Bagefter tog vi tilbage på Samsø Efterskole, hvor vi spiste mad. Her var de meget stolte over, at de havde et meget mindre madspild end de typiske 30% vi har!

 Derefter fik vi en rundvisning af elever på skolen.

Emil om skolen: "Det var fedt de havde valgfag, det gjorde at der var mere aktivitet i fritiden. Derudover blev de kun samlet alle sammen til morgensamling, og de boede også meget spredt. Jeg er glad for at vi samles så tit på FUS, det giver mere fællesskab."

Derefter tog vi op i en vindmølle, som en landmand ejede. Vi kom op helt op i toppen. 50 meter hævet over jorden. Pludselig åbner "taget" sig, og vi kan kigge udover meget af Samsø og helt ind til fastlandet.

Alexander om vindøllen: "Det var mega fedt, vildt spændende at se verden derfra. Jeg synes ikke at landmanden tænkte på andet end penge, han havde nemlig tjent rigtig godt på det." 

Så tog vi tilbage til skolen, hvor Jens og Lasse diskuterede end del "business", om samarbejde og mere udvikling af bæredygtig efterskole.

Vi er blevet meget inspirerede og vi glæder os til at få solceller. Det bliver stort!

Brian omkring det næste som skal ske: "Undervisningen skal vi have målrettet mere til vedvarende energi. Til investering af solceller skal vi have undersøgt flere tilbud.

Af Sine Sola, Pil og Emil

 



Klik på billedet for at starte diasshow