Undervisning

 

Et efterskolehold er en blanding af samvær og undervisning, og skal det rigtigt lykkes, hænger de to ting vældigt godt sammen. Ja, i virkeligheden er det allerbedst, hvis vi ikke rigtigt er klar over, hvornår det ene slutter og det andet begynder.

Du har sikkert oplevet, hvor meget du kan lære på kort tid, og hvor spændende det er, hvis du selv går op i det og selv er med til at tage ansvaret for det, der arbejdes med.
En lærer kan ikke lære dig noget, hvis du ikke selv vil. En lærer kan være med til at tilrettelægge og vejlede, men den sidste del af arbejdet skal du selv gøre.

Vi vil prøve at få dig til at udnytte dine evner og sanser, så du bedst muligt bliver i stand til at opleve den verden, du står midt i.

I undervisningen vil vi skifte mellem forskellige arbejdsformer og bl.a. gøre brug af projektarbejdsformen.

Se skolens indholdsplan på dette link

Du kan på samme måde som i folkeskolen gå op til folkeskolens afsluttende prøver i 9. og 10. klasse.

Her får du en karakter, som i mange tilfælde ikke siger så meget om, hvad du har lært, men lidt om dit aktuelle standpunkt.

Elevernes karakterer fra tidligere år kan ses på følgende link: klik her

Under henvisning til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (lov af 18.05.05) og for at kunne se nøgletal for vore tidligere elevers videre gang gennem uddannelsessystemet, skal vi henvise til følgende link (klik her).

Solcelleræs i forbindelse med et projekt om vedvarende energi, dec 2011.