Dramaforestilling
Kort efter nytår river vi lidt mere end en uge ud af kalenderen, hvor vi producerer vores årlige dramaforestilling. Det er et kæmpe fællesprojekt, hvor alle elever og lærere indgår. Vi spiller forestillingerne 4 gange for i alt ca. 1000 tilskuere. Vi skriver og producerer forestillingerne selv, og eleverne har derfor stor indflydelse på både tekster og musik. Alle elever er på scenen eller har en eller anden funktion (teknik el. lign.).
Mens vi arbejder, kommer vi til at lære hinanden endnu bedre at kende og mærker, at det er dejligt at løfte i flok.

