Værdigrundlag
Skolens værdigrundlag.
"Skolen bygger på Grundtvig-Koldske skoletanker og grundholdninger.
Det tilstræbes at skabe et hjemligt miljø, hvor tillid præger samværet, hvor det er naturligt at møde holdninger og udvise respekt for andres, hvor frihed kan trives i et forpligtende fællesskab, og hvor medindflydelse og medansvar indgår i en demokratisk tankegang."
Hjemligt miljø: Der er her ikke udelukkende tænkt på rare og hyggelige omgivelser, men også "familiemedlemmernes" forpligtelser over for hinanden. I en rigtig familie smider man ikke hinanden ud, hvis et medlem begår en fejl i ord eller handling, men forsøger gennem personlig involvering at genskabe balance og gensidig harmoni (udviser langmodighed). I et hjemligt miljø er der naturlige "modeller", der konkret gennem ord og handling udtrykker den personlige holdning. Hvis vi mener noget med f.eks. fællesskab, tillid og ansvarlighed, må vi selv vise det i ord og handling.
Tillid: Viser hen til det bedste i os. At have tillid til eleverne betyder at have en tro på, at eleverne er gode nok, at de ikke behøver at blive tvunget på plads, men at det positive og sande i dem har større tilbøjelighed til at sejre end det modsatte. En tillid, der er underlig fornuftstridig, idet den går på tværs af det sandsynlige og det værst tænkelige. På en måde tillid på trods, på trods af alle erfaringer. Men tilliden indebærer en udleverethed for såvel elev som lærer. Tillidens positive forventninger stiller eleven fri. Eleven er fri til at gengælde eller misbruge tilliden. Netop heri består friheden og udleveretheden.
Tilliden legaliserer ikke friheden til at gøre hvad som helst, men kun det, der er muligt, når man bliver "berørt" af et andet menneske og føler sig inddraget i et følelsesmæssigt forhold, hvor alt har konsekvens. Dermed er tillid grundlæggende for fællesskabets tilblivelse.
Møde holdninger: Ethvert menneske besidder mere eller mindre klargjorte og markante holdninger. I rollen som opdrager er det nødvendigt, at man tydeliggør sine holdninger og meninger. Det er i mødet med andres holdninger, at man klargør sig sine egne.
Respekt for andres holdninger: Har udgangspunkt i respekten for medmennesket og tildeling af frihed. Vi kan ikke have sympati (eller tolerance) over for alle holdninger, men kan i stedet have ret og pligt til at modgå en bestemt holdning. Samtidig må vi fastholde den andens ret til at have sin egen holdning. Det kan i yderste konsekvens betyde et brud med et andet menneske, men ikke retten til at påtvinge dette menneske en holdning.
Forpligtende fællesskab: Et ordentligt fællesskab vil altid være forpligtende. At indgå i et fællesskab indebærer, at acceptere at lade sig påvirke og at påvirke, at indgå med følelser og holdninger, at have omtanke og omsorg for andre og at sætte sin egen personlighed på prøve.
Medindflydelse, medansvar og den demokratisk tankegang: Skolens fællesskab omfatter elever og personale. I et sådant fællesskab kan man kun have indflydelse, hvis man også er indstillet på at tage ansvar.
Vi skal tydeliggøre denne kobling for eleverne, og det må ikke være ansvars- og risikofrit at kræve indflydelse og medbestemmelse. Samtidig skal vi stimulere eleverne til at tage stilling og give udtryk for deres stillingtagen. Resultaterne i den demokratiske proces nås i samtalen, hvor synspunkter udveksles, og hvor en fremadskridende proces afklarer ligheder og forskelle og muliggør opnåelse af størst mulig enighed, men med skyldig hensyntagen til en evt. svag part.
Det enkelte medlems indflydelse er begrænset til de ansvarsområder, den enkelte kan påtage sig. (eksempel.: elever kan ikke kræve indflydelse - men måske ønske udtaleret - på et ansvarsområde, der er tildelt bestyrelsen)
Enhver har ret til at udtrykke sin mening f.eks. om skolen som helhed eller om en enkeltperson. Der bør være åbenhed og lydhørhed over for meningstilkendegivelsen, men samtidig bør man forlange, at kritikken begrundes og fremføres over for rette vedkommende (evt. med bisidder), og at man er parat til at tage konsekvensen af sin kritik.
Der er ingen garanti for, at den demokratiske proces er bekvem eller tids- og ressourcebesparende.